* Læsning og skrivning for alle børn fra 6 – ca.11 år *
- Vælg mellem 3 sværhedsgrader (lix 4, 10 og16)
- Læs og vælg på rød eller grøn knap de sætninger, som passer til hvert af de 12 sjove billeder.
- Tryk på et ord i en sætning, og ordet bliver læst op.
- Skriv din egen sætning efter hvert billede og få stavehjælp fra ordlisten.
- Tryk på ”Se bog”-knappen og se din egen version af ”På tur med Tim og Trine” med de udvalgte sætninger og med din egen tekst i bogen.
- Skriv navn eller titel på forsiden og gem pdf.bogen i en reolapp, f.eks. iBooks, og læs den op for en ven.
Vi er med Tim og Trine på tur til Sønderjylland. Vi følger dem til hytten, hvor de reder køjer og spiser. De er på tur til Dybbøl Mølle, ude at sejle, laver snobrød på stranden om aftenen, og Tim er på natterend ved pigernes køjerum.
Samtidig med træning af læsning, skrivning og læseforståelse er her masser af stof til samtaler om indholdet af billeder og tekst..
Appen er velegnet til børn med særlige behov.
Hjælp til opgaverne:
- Til det første billedes læse- og skrivedel læses instruktionerne højt
- For gentagelse trykkes på billedet
- Tryk på taleboblerne i billederne og hør, hvad personerne siger
- Tryk på et ord i en sætning og det bliver læst højt
- Lyt, find og vælg ord fra stavehjælpens ordliste, når du skriver din egen tekst.
Pædagogisk grundlag
I billeder og sætninger er der lagt vægt på at inddrage sociale og følelsesmæssige sammenhænge, så barnet bl.a. med hjælp fra billedernes indhold og udtryk øver sig i at ”læse mellem linjerne” og lave følgeslutninger.
Der er 8 sætninger at vælge til eller fra på grøn og rød knap for hvert af de 12 billeder.
Sætningerne består af lydrette og ikke-lydrette ord.
Billederne støtter læseafkodningen, og barnet skal samtidig forstå indholdet af hver enkelt sætning, for at kunne afgøre, om de passer til billedet.
På denne måde trænes både evnen til at afkode ordene og evnen til at forstå, hvad man har læst.
Den skriftlige formulering af egen sætning efter hvert billede udgør ydermere en vigtig del af den lyd- og stavetræning, som er et væsentligt grundlag for, at barnet udvikler sine læsefærdigheder.
Når barnet kender billeder og indhold fra læsning af den letteste sværhedsgrad (lix 4), er der tilegnet en forforståelse, som giver barnet optimale forudsætninger for senere at kunne læse den næste sværhedsgrad.
Med muligheden for læse- og skrivestøtte vil alle børn kunne udfordres med de krav, som passer til den enkeltes læseniveau og dermed opleve succes og læseglæde.
”På tur med Tim og Trine” er udviklet i samarbejde med Wizkids.
Illustrationer: Karin Lindeskov
Stemmer: Alberte Schrøder Nielsen, Lau Breinholt Christensen og Marie Bach Hansen
Tekster: Læsevejleder Kirsten Bach
Øvrige apps i ”Tim og Trine-serien”:
”Lær at læse med Tim og Trine”
”Tim og Trine”
”Tim og Trine i dårligt humør”